Boligbeton Betonelementer

Nyheder

Rundtur på Boligbeton i en god sags tjeneste

Dato:
24-10-2025
Kort beskrivelse:
Nyheds tekst:

En dag på Boligbeton i den gode sags tjeneste 

Kræft er en sygdom, der på den ene eller anden måde berører os alle. De fleste af os har oplevet, at sygdommen har været tæt inde på livet – enten hos familie, venner, kollegaer eller os selv. Derfor betyder det meget for os hos Boligbeton at støtte op om kampen mod kræft og det vigtige arbejde, som Kræftens Bekæmpelse udfører hver dag.

Hvert år i uge 43 sætter Danmark ekstra fokus med Knæk Cancer-kampagnen, hvor der samles ind og skabes opmærksomhed omkring kræftsagen, forskning, patientstøtte og forebyggelse.



Vi støtter gerne op om gode initiativer

Så onsdag d. 22-10-2025 havde vi, i samarbejde med Kræftens Bekæmpelse i Hedensted, fornøjelsen af at åbne dørene til vores produktion.

Vi arrangerede tre hold rundvisninger, hvor man via den lokale forening i Kræftens Bekæmpelse kunne købe billet og samtidig støtte en god sag.

Takket være de mange engagerede gæster blev der samlet 6.268 kr. ind – og det beløb har vi hos Boligbeton selvfølgelig valgt at doble op!
Det betyder, at der alene ved rundvisningerne blev samlet 12.536 kr. ind til Knæk Cancer.


En stor tak til alle jer, der deltog, stillede spørgsmål og viste interesse for vores arbejde – det var en fornøjelse at have jer på besøg!




Billede 2



Billed:
241025_hjemmeside_nyhed_knaekcancerv2
DOWNLOAD BOX

Brugernavn:

Adgangskode: