Boligbeton Betonelementer

Arbejdsmiljø og miljø

Miljø og bæredygtighed hos A/S Boligbeton

Hos A/S Boligbeton arbejder vi på at reducere den miljøpåvirkning, som følger af vores produktion og transport. Beton er et materiale med et højt klimaaftryk, primært på grund af cementens CO₂-udledning, og vi ser det som vores ansvar at mindske denne belastning, hvor det er muligt.

For at skabe gennemsigtighed har vi udarbejdet EPD’er (Miljøvaredeklarationer) på vores betonelementer iht. EN 15804. EPD’en giver dokumentation for produkternes miljøpåvirkning gennem hele livscyklussen, så kunder og samarbejdspartnere kan træffe informerede valg og efterleve klimakravene i BR25.


Vores konkrete tiltag omfatter:

  • Genanvendte materialer (2024): I dag består op til 11% af vores beton af genanvendt tilslag fra nedknust beton.
  • Genanvendt vand (2024): Vi genanvender vores procesvand i produktionen og genanvendt processvand udgør 61% af det samlede vandforbrug i produktionen.
  • Energi (2024): Vi er i gang med at omlægge produktionen til el og varme fra vedvarende kilder, og i dag stammer 19% af vores energiforbrug fra dokumenteret grøn strøm.

Vi er klar over, at der fortsat er store udfordringer – især i forhold til CO₂ fra cement – og vi samarbejder med leverandører om at udvikle løsninger, der kan mindske denne del af klimabelastningen.


Arbejdsmiljø

Vi ønsker, at Boligbeton skal være en arbejdsplads baseret på et socialt og sikkerhedsmæssigt stærkt fundament. Det gøres ved konstant tæt kontakt og samarbejde mellem medarbejdere, mellemledere og ledelsen, og målet er at opnå en velfungerende, sund og ulykkesfri drift.

Der er stor fokus på de enkelte arbejdsfunktioner og div. forbedringer til gavn for medarbejderen og sikkerheden generelt. Arbejdsmiljøorganisationen er her en meget aktiv og engageret medspiller. 


A/S Boligbeton er selvfølgelig certificeret efter: ISO 14001:2015 for Miljø, ISO45001:2018 for Arbejdsmiljø.


Boligbetons certifikater:

ISO14001

ISO45001

DOWNLOAD BOX

Brugernavn:

Adgangskode: